http://www.konverteringsoptimisme.dk

24. May 2019
Få glade og tilfredse medarbejdere
Få glade og tilfredse medarbejdere

Da de fleste mennesker i gennemsnit bruger 7,5 time på arbejdet dagligt, er det naturligvis væsentligt, at arbejdspladsen er et rart sted at være både for dig, som chef, men især også for alle dine medarbejdere. Medarbejdere uden arbejdsglæde er ofte ikke lige så produktive, som dem der føler stor arbejdsglæde, hvorfor dine medarbejdes velbefindende er afgørende for din virksomheds succes. Nedenfor er derfor listet nogle tips til, hvordan du bedst muligt kan motivere dine medarbejdere, og dermed øge produktiviteten i din virksomhed.

Behandl dine medarbejdere som mennesker
Det er fuldstændig essentielt, at du behandler dine medarbejdere som mennesker og altså ikke kun som medarbejdere. Mange chefer begår nemlig denne fejl, fordi de forsøger at udvise autoritet for at få respekt, men hvor medarbejdere rent faktisk ender med at respektere dem langt mindre, fordi chefen på ingen måder respektere dem og deres behov. Det er derfor en god ide, hvis du sætter dig ordentlig ind i, hvad det egentlig er for nogle mennesker, som du har ansat, og at du ved noget om hver medarbejder. Dette er naturligvis nemmere, hvis ikke det er en kæmpe virksomhed med tusinde medarbejdere, men forsøg så vidt det er muligt.

Plej de interne relationer
Det er i forlængelse af dette meget vigtigt, at dine medarbejdere føler sig værdsatte og lyttet til, hvorfor det er en god ide at rose dine medarbejdere, når de gør et godt stykke arbejde, og ligeledes yde konstruktiv feedback. Mange vælger at indføre firmagaver til jul og andre højtider, hvilket vil få dine medarbejdere til at føle sig langt mere værdsat. Og selvom det er en arbejdsplads, er det ligeledes vigtigt at planlægge noget sjovt engang mellem. Der er intet som noget teambuilding, da dette automatisk vil øge både kreativiteten hos dine ansatte, og alt dette er med til at øge produktiviteten, hvorfor dette også er en god ide at have fokus på.

Skab gode fysiske rammer
Det er ligeledes essentielt at skabe de bedste mulige fysiske rammer for at forbedre dine medarbejders trivsel. Dette kan gøres ved at sørge for, at de har stillet de bedste arbejdsredskaber til rådighed, som tillader dem at udøve et godt stykke arbejde. I mange virksomheder er teknologi uundværligt, og hvis dette også er tilfældet på din virksomhed, er det altså vigtigt, at teknologien virker helt optimalt. Samtidig er det vigtigt at yde dem den bedste hjælp, hvis de har problemer med noget, da det vigtigt, at de tør komme til dig.





http://www.konverteringsoptimisme.dk