Kærbygård
Morningtrain ApS
Kærbygård

CASEFAKTA

Morningtrain har styrket den fynske møbelproducent Kærbygårds onlinetilstedeværelse ved hjælp af en målrettet SEO-indsats med fokus på linkbuilding.

Bureauets mange specialister inden for forskellige discipliner relateret til SEO – eller søgemaskineoptimering, som er den danske betegnelse – har sammen sørget for at Kærbygårds kunder nemt kan finde frem til møbelproducentens produkter, når de søger efter dem på Google. Hvis en forbruger eksempelvis søger efter et rundt bord til spisestuen, har Morningtrain sikret, at Kærbygårds flotte borde dukker op i søgningen blandt topresultaterne.

Kærbygård er nemlig specialiseret inden for en særlig niche, hvor de specialfremstiller unikke møbler af naturlige træmaterialer. Virksomhedens fokus er især på plankeborde i forskellige afskygninger, men de laver også andre typer af møbler såsom reoler, hylder og stole. Alle produkter har det tilfælles, at de fremstilles i præcis de mål og det design, den enkelte kunde ønsker. Og takket være Morningtrain er det blevet muligt for kunderne at finde frem til alle de unikke produktmuligheder igennem en målrettet søgning i Google.

Den synlighed, som Kærbygård har opnået gennem SEO-indsatsen, er værdifuld for virksomheder, der baserer store dele af deres omsætning på onlinesalg og webshops. Erfaringerne viser nemlig, at mange kunder, som søger efter plankeborde i stil med dem fra Kærbygård, allerede er parat til at tage en købsbeslutning, når de taster søgeordene ind hos Google. Og den viden har specialisterne hos Morningtrain i baghovedet, når de målretter indsatsen for at gøre Kærbygård mere synlig for de potentielle kunder.

Morningtrains arbejde med at optimere onlinetilstedeværelsen på vegne af Kærbygård er baseret på en grundig analyse af kundens website, som er optimeret i overensstemmelse med gældende best practice inden for søgemaskineoptimering. Analysen ledsages naturligvis af et proaktivt opfølgende samarbejde med kunden om at definere behov og målsætninger for den samlede marketingindsats.

På denne baggrund har Kærbygård i dag opnået en synlighed i Googles organiske søgeresultater, som bevirker, at de står stærkere end deres konkurrenter inden for samme branche.



https://www.bureaubureau.dk/indhent-3-tilbud