KUNDEPRO KONFERENCE 2018
Me & Alice
KUNDEPRO KONFERENCE 2018

CASEFAKTA

ME & ALICE SERVICES:
KREATIV SPARRING
PROJEKTSTYRING
EKSEKVERING

Ennova ønskede en kundekonference, der skulle fungere som en interessant platform for ny viden, lærerige cases og erfaringer. Deltagerne skulle tilbringe en dag i selskab med knap 100 af Danmarks mest ambitiøse kundeeksperter og lytte til eksperter og topledere fra Grundfos, Fremforsk, Arriva Tog og Telmore.
Konferencens formål var at samle specialister på kundeoplevelsesområdet, både på talerstolen og blandt deltagerne. Dagen var specifikt målrettet ledere med ansvar for kundeoplevelsen og specialister, som arbejder med at professionalisere indsatsen omkring kundeoplevelser.
Udfordringen var at finde en location, der i udtryk kunne imponere og inspirere, og danne rammen for resten af konceptet, der skulle indeholde wow-faktor og dokumentation. Vigtigst var det, at konferencen adskilte sig fra Ennovas tidligere events.

KONCEPT
Me & Alice var kreativ indpisker på projektet og stod for totalplanlægningen af konceptet, som blandt andet bød på samarbejdspartnerne Apollo v. Frederik Bille Brahe, Sweet Sneak, Postevand og Sidseldraws. Sidstnævnte stod for fantastisk grafisk facilitering på dagen.
Den gamle Riddersal på Charlottenborg dannede rammen for det faglige indhold og deltagerne indtog frokosten i stedets smukke indergård. Udover eksklusiv forplejning fra start til slut, kaffebar og gå-hjem-drinks, tog deltagerne desuden en skræddersyet goodiebag med hjem, som effektivt forlænger dagens oplevelse.
Konferencen igennem indsamlede Me & Alice deltagerinterviews og videosammendrag af høj kvalitet til Ennova’s egne kanaler.



http://www.konverteringsoptimisme.dk